Systemisk og narrativ

 

Kathja Thrane Brandt

Terapi og organisationskonsultation på systemisk og narrativt grundlag

Hvad er systemisk & narrativ terapi og konsultation?

 

STOK - Dansk forening for systemisk terapi og konsultation beskriver det på følgende måde:

 

Systemisk terapi og konsultation dækker efterhånden over en temmelig bred vifte af praktiske og teoretiske retninger. Nogle af dem kalder sig endda ikke engang systemiske. Men vi opfatter dem som del af den samme familie – en familie, som både har et historisk slægtskab og en fælles familiekultur. Et fælles grundlag er: Fokus på relationer.

 

Herunder nævner STOK en række af de retninger, som kan findes under hatten Systemisk terapi og konsultation:

 

Familieterapi

Oprindeligt opstod de systemiske tanker i 1950erne hos nogle folk, som begyndte at inddrage hele familien i behandlingen, frem for blot at bedrive individuel terapi. Dette var banebrydende og er det vel stadig i mange terapeutiske kredse. Her ses grundlaget for vores forenings tanker: Relationer frem for intrapsykiske fænomener skaber problemer hos individer.

 

Systemisk terapi

Menneskelige problemer forstås og behandles systemisk – det vil sige, at de ikke tilhører individet, men opstår og vedligeholdes i sociale samspil og derfor også må behandles gennem inddragelse af større systemer. Dette er et såkaldt økologisk synspunkt på menneskelivet.

 

Narrativ terapi

Vi lever og ånder i fortællinger. Vores identitet er skabt gennem påvirkninger af et samfunds eller en kulturs dominerende fortællinger. Til tider er disse uhensigtsmæssige for et tilfredsstillende liv. Narrativ terapi bygger på den indsigt at der findes utallige historier, vi kan fortælle om vores liv. Den historie, vi fortæller om os selv, former os; vi har tendens til at forblive den historie, vi fortæller. På samme vis organiserer fortællinger virksomhedens identitet og kultur. Forandriger må ske gennem at introducere alternative fortællinger eller udvide de oprindelige.

 

Socialkonstruktionisme

Vores virkelighed er socialt konstrueret. Dette betyder, at den måde, vi forstår verden på, ikke med endelig autoritet kan siges at være mere sand eller sund end andre personers. Vi skaber verden sammen gennem vores måder at tale sammen om den, og forandringsmuligheder ligger ligeledes i fælles meningsskabende processer.

 

Jeg har i nedenstående afsnit forsøgt at skabe et overskueligt indblik i en forståelse af den systemisk og narrative tilgang. Dette ved at fremstille en række nøglebegreber, som særligt kendetegner den systemiske og narrative tilgang.

 

Grundlæggende SYSTEMISKE begreber

Jeg har i nedenstående afsnit forsøgt at skabe et overskueligt indblik i seks grundlæggende systemiske elementer, som hver i sær skal bidrage til at give en forståelse af, hvad der kendetegner en systemisk tænkning :

 

  • Anerkendende tilgange - AI   
  • "3N'er" - typiske kendetegn på den systemiske proceskonsulent
  • Fokus på dynamikken i de sociale relationer
  • Fokus på sproget
  • Cirkulær forståelse af relationsmønstre
  • De 3 rum / De 3 domæner

 

Anerkendende tilgang

Tager sit afsæt i at fokusere på det der virker, på drømmen og den fremtid der ønskes. Hos alle personer, i alle organisationer findes succeshistorier, og i disse succeshistorier er et stort potentiale for udvikling. Udvikling sker altid på basis af erfaringer, og ved at tage afsæt i de mest positive erfaringer bliver vejen til udvikling lettere. Udfordringen er at få gjort disse erfaringer synlige og aktive. Fx hvis en person forsøger at stoppe med at ryge, så ligger der mere ”guld” gemt i de korte perioder hvor det er lykkedes personen at holde sig fra cigaretterne, frem for de perioder hvor det ikke lykkedes.

Begrebet ”Appreciative Inquiry” oversættes sædvanligvis til anerkendende samtaler/ undersøgelser. Appreciative kan dog betyde både anerkendelse og værdsættelse. Dog betyder det i praksis, at jeg både arbejder med det, der fungerer godt, og det, der ikke fungerer - problemerne. Kun ved at anerkende, at personer eller organisationer oplever, at de befinder sig i en svær situation, kan jeg for alvor hjælpe og anvende principperne bag Appreciative Inquiry (AI).

 

De tre spor

Kritiske røster vil hævde, at AI-metoden opfordrer til at vende det blinde øje til det vanskelige ved at insistere på kun at se på det positive i alle situationer. Jeg er enig i, at AI brugt på denne måde hurtigt kan få et ensidigt og unuanceret præg, som ikke er konstruktivt for en proces. Derfor arbejder jeg med en forståelse af AI som en tresporet model, fordi jeg mener, at anerkendelsen og værdsættelsen skal rettes mod både det, - der skal bevares, - det der med fordel kan udvikles, - det der skal afvikles.

 

Den anerkendte systemiske teoretiker Peter Lang udtrykker sig således: "Bag ethvert problem er en frustreret drøm - og drømmen kom først!". Hovedbudskabet i dette udsagn er, at man skal gå på opdagelse i, hvad der var den oprindelige drøm, før problemet opstod, og om denne drøm stadig er værd/mulig at forfølge.

 

En af de væsentlige pointer i AI er, at der altid er noget, der fungerer - faktisk det meste. Når vi alligevel oftest taler om det, der ikke fungerer, skyldes det vores vaner med at fokusere på problemerne.

 

”3N'er” – typiske kendetegn på den systemiske terapeut / proceskonsulent

Som hovedregel er den systemiske proceskonsulent kendetegnet ved at man i sin adfærd udøver de ”3N'er”, dvs. at man i sin rolle er nysgerrig, nærværende og neutral. Nysgerrigheden og Nærværet fremmes ved at man i sin tilgang har fokus på at lytte og benytte sig af systemiske spørgeteknikker. Som hovedregel opererer den systemiske proceskonsulent med et 80-20 begreb, dvs. 80% nysgerrige systemiske spørgsmål og max. 20% svar – typisk i form af lukkede systemiske spørgsmål (fx når der fremsættes hypoteser, se nedenfor).

Neutralitet skal ikke her forstås på den måde, at man ikke har en mening, men at man er i stand til hele tiden at udfordre egne oplevelser og meninger og eventuelt bruge dem eksplicit i processen. Sidstnævnte gøres i form af såkaldte ”systemiske hypoteser”, som proceskonsulenten fremsætter på en værdsættende måde, i den rette situation og med et respektfuldt sprogbrug.

 

Fokus på dynamikken i de sociale relationer

Den systemiske teori er baseret på at når mennesker indgår i et samspil, så dannes der sociale systemer med egne vaner, forståelser, meninger, etik og forventinger til hinanden. Det sociale samspil skaber gentagne mønstre, dvs. både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige mv. I dette komplekse samspil påvirker alle gensidigt hinanden gennem en løbende feedback. I den systemiske tilgang er der således fokus på hvordan mennesker agerer sammen. Et givent fænomen (fx problem) skal derfor forståes i de sammenhænge det indgår i. Forklaringer af sociale processer skal derfor ikke søges ensidigt i det enkelte menneske, men derimod i de praktiske relationer der udspiller sig i dagligdagen mellem mennesker i de systemer de indgår i (familier, venner, virksomheder, afdelinger, ledergruppe, medarbejdergruppe osv).

 

Fokus på sproget

Indenfor systemisk tænkning opererer man med bevidstheden om at måden vi bruger vores sprog på har en påvirkning på modtageren/situationen/systemet og derfor også på resultatet. Man er også bevidst om, at der i sproget kan gemme sig ubevidste individuelle eller kulturelle mønstre, som man kan forholde sig til og arbejde bevidst med.

Et eksempel er at en kollega omtales i negative termer som "hun er sådan...", så kommer man meget nemt til at se kollegaen igennem disse briller.  Derfor er det vigtigt at man i sin tilgang er vågen på hvordan individer, familier og organisationer taler om sig selv og om hinanden. Som udenforstående kan man være en vigtig mønsterbryder og være med til at skabe nye sprogmønstre og introducere alternativer til det sprog der automatisk er i spil.

Ofte kan man ved at reformulere (”reframe”) en persons eller en organisations eget sprogbrug være med til at flytte og arbejde med personens/organisationens virkelighed og selvforståelse i en positiv retning.

Et eksempel er en leder der udtaler: ”Vi har aldrig været gode til at udnytte vores fulde potentiale, det har altid været et problem for den her virksomhed”. - Formuleres på en ny positiv og bekræftende måde: ”Vi har et kæmpe potentiale som vi stadig arbejder med at få forløst, det er en stor styrke for det her firma, at vi har det udviklingspotentiale”.

Det er ofte terapeuten / proceskonsulenten der har overskuddet og opmærksomheden til at se og synliggøre de muligheder og fælder der ligger i sproget. Nogle gange gøres det helt subtilt af terapeuten / proceskonsulenten og andre gange kan det gøres helt åbenlyst ved, at inddrage sine iagttagelser og tanker i et fælles refleksionsrum.

 

Cirkulær forståelse af relationsmønstre

I modsætning til den klassiske deduktive metode (årsag-virkning), arbejder man i den systemiske teori med cirkulær systemforståelse. Illustreret gennem nedenstående eksempel om at vi gensidigt påvirker hinanden:

Hvis person A har en positiv og anerkendende adfærd over for person B, så vil det sandsynligvis påvirke person B´s adfærd over for person A i en positiv og anerkendende retning. Hvis derimod person A har en kritisk og nedgørende adfærd over for person B, vil person B´s reaktionsmønster være præget af denne påvirkning.

 

De 3 rum - Domæner

En grundsætning som stammer fra Albert Einstein er, at man ikke kan løse et problem med den sammen tænkning som har skabt og opretholder problemstillingen. Der skal en ny tænkning til.

Opgaven som terapeut / proceskonsulent er derfor at invitere til at se på en given problemstilling ud fra nye perspektiver. Én systemisk måde at gøre det på er at introducere parterne til ”de 3 rum” / ”de 3 domæner”.

Handlingens rum repræsenterer hverdagen. Det er her de daglige aktiviteter finder sted. Det er således også her de daglige menneskelige relationsmønstre udspilles. Det er ofte i handlingens rum, at udfordringerne opstår fx i form af samarbejdsproblematikker.

Æstetikkens rum - den personlige og følelsesmæssige vinkel. Her er ønsker, værdier, holdninger, erfaringer, etik og moral fremherskende. Forskellige mennesker har forskellige tolkninger og meninger om det der sker, og ikke mindst af motivet hos de andre. Det er fra æstetikkens rum, vi giver mening til en handling.

For at skabe et rum, hvor en en diskussion om værdier og handlinger, kan finde sted, kræves det at man skaber et forum for en fordomsfri dialog = reflektionens rum.

Refleksionens rum (også kaldet forklaringens eller læringens rum) er det sted hvor alle inviteres til at udforske og kigge på de relationsmønstrene og strukturerne som man selv er del af. Et norm - og værdifrit område, hvor viden, erfaring og holdninger kan mødes, og hvor alle stemmer har lige stor vægt. Det afgørende er at man kigger på det set fra en 3. position. Det betyder at vi ikke opererer i praksis men kigger på praksis. En vigtig dimension ved refleksionens rum er, at det er et rum hvor der er plads til mange input og nye vinkler. I stedet for at operere i et univers er der altså plads til ”multi-verser”. Når man reflekterer i det refleksive rum er det vigtigt at have accept og respekt for at der kan være forskellige vinkler og oplevelser af virkeligheden samt forskellige drømme om fremtiden. Udfordringen for terapeuten / proceskonsulenten er at sikre enighed om nogle enkle men vigtige spilleregler, der støtter det refleksive rum. Eksempler på spilleregler kan være:

 

  • at alle skal høres
  • at man ikke må afbryde hinanden
  • atder er en respektfuld tone og en accept af at vi i refleksionens rum ikke behøver at være enige
  • at vi kan lære af forskelligheden og bruge den som en fælles styrke

 

Udfordringen i beslutningsrummet er at komme fra det refleksive ”multi-vers” til handlingsrummets ”univers”. I beslutningsrummet er det derfor vigtigt at terapeuten / proceskonsulenten sikrer at der er en fælles aftale (”kontrakt”) på hvordan man tager beslutning sammen. Overordnet findes der 3 forskellige beslutningsmodeller:

 

  • Enevælde (fx ved at alle kan høres men én har beslutningsautoriteten)
  • Demokrati (dvs. flertallet bestemmer)
  • Veto (dvs. at blot én stemme imod kan forkaste forslaget)

 

Grundlæggende NARRATIVE begreber

Som narrative terapeut / proceskonsulent anvender jeg en række grundlæggende narrative begreber og metoder:

 

  • arbejde med dobbelt lytning, at lytte efter både det sagt og usagte
  • arbejde med at nedbryde og genopbygge fortællinger
  • udvikle foretrukne historier og anvende genforfattende teknikker
  • arbejde med identitetskonklusioner
  • eksternaliserende samtaleteknik

 

Nedenfor kan læses et eksempel på en narrativ tilgang til fx afhængighed af alkohol. Heri er anvendt begreberne:

- Eksternalisering - genforfattende historie - arbejde med identitetskonklusioner

Når den narrative terapeut gør brug af eksternalisering, er formålet at bevare klientens integritet. Klienten skal føle sig mødt og respekteret, og relationen til klienten styrkes. Dette kan ske via eksternalisering, hvor man bevidst søger at adskille problemadfærden fra personen, for derved at reducere klientens følelse af skyld og skam.

Jeg vil gennem nedenstående forsøge at illustrere, hvordan terapeuten kan bringe den narrative tilgang i spil hos en person med fx et alkoholproblem. Terapeuten anvender at adskille personen fra ”alkohol-afhængigheden”, således at personen kan opdage, at der er og har været områder, hvor ”alkohol-afhængigheden” ikke dominerer personens liv. Når disse områder kommer frem i lyset kan de udforskes og undersøges. Derved kan personen danne alternative historier/fortællinger om sig selv, hvor denne ”alkohol-afhængighed” ikke styrer personens liv. Vejen ud af ”alkohol-afhængighedens” greb er bl.a. at udforske og forstå disse alternative historier (om personen, som person uden indflydelse af ”alkohol-afhængigheden”) og få disse historier underbygget med eksempler og erfaringer, eller som det hedder i den narrative terapi ”gjort historierne mere tydelige”. Et eksempel kunne være at personen har perioder uden alkohol. Her vil der kunne trækkes erfaringer ud fra de perioder, hvor personen i højere grad har haft magten. Dette fx gennem spørgsmål som ”hvordan formåede du at holde alkoholtrangen på afstand den uge?”

At anvende eksternalisering betyder, at personen kan forholde sig til fx ”-alkoholafhængigheden”, tydeligere se hvad dèn gør ved personen, og hvordan dèn kan tage over og tage magten fra personen. Ved at bruge eksternalisering kan personen betragte ”alkohol-afhængigheden” som en selvstændig størrelse, der ikke er en del af personen eller personens personlighed. Det kan reducere den forkerthedsfølelse, som en person med en afhængighedsproblematik ofte føler, og som kan stå i vejen for forandring. Skyldfølelsen over at være ”alkoholiker”, erstattes af en begyndende opfattelse af at være en person, der godt nok har et alkohol-afhængighedsproblem, men også er meget andet end blot en ”alkoholiker”. Dette kan medvirke til at nuancerer personens identitets-opfattelse. Herigennem styrkes personen kvaliteter og evner, som ofte overskygges af alkoholproblematikken.

 

Denne narrative tilgang er særlig anvendelig til de problematikker, som vi som mennesker internaliserer, fx diagnoser & symptomer som anoreksi, skizofreni, stemmer, depression, afhængighed, overvægt. Eller karaktertræk som vrede, dårligt selvværd/"ikke god nok følelse", konfliktsky mv.

 

Gennem eksternalisering illustreres: ”Det er ikke personen, der er problemet, men problemet, der er problemet.” Herved bliver det nemmere at sætte modstrategier ind i forhold til problemet.

Kathja Thrane Brandt  | Bernstoffsvej 22  |  5000 Odense C  |  +45 41 59 50 60  |  mail@kathjabrandt.dk  |  CVR-nummer: 32196705

© Copyright. All Rights Reserved.