"Parterapi - der har gjort en verden til forskel".
"Det må være overskriften på vores anbefaling af Kathja og vores forløb i parterapi. Vi har fået hjælp til vores evigt tilbagevendende magtkampe. Vores forhold blevet stærkere og sundere. Vi er blevet mere sikre på både hinanden og os selv.
Kathja har formået at oversætte en masse af de frustrationer vi hver især har haft, og som vi ikke før kunne sætte ord på eller var i stand til at lytte efter. Vi er kommet til at kende magtkampen og dens strategier for hvor nemt, den kan få fat i os. Vi har igennem Kathja fået hjælp til at finde de MOD-strategier der skulle til for, at det er os der styrer magtkampen og ikke omvendt.
Kathja har på en super professionel, skarp og samtidigt omsorgsfuld måde fået tæmmet vores enorme kræft og fået os til at samarbejde på en ny måde. Vi har fået gang i de nødvendige svære samtaler, der skulle til for, at gøre op med de gamle mønstre vi begge har med os.
Tak Kathja, fordi du har været med til at åbne vores øjne og se tingene tydeligere.
Vi har begge følt os hørt set og forstået på en meget forstående og indlevende måde - og kan kun medgive Kathja vores allerbedste anbefalinger 😊".
- Malene og Dorthe, parsamtaler
_________________________
Få hjælp til parforholdet
Glæden og nærheden i parforholdet er måske væk og afløst af følelsesmæssig afstand eller konflikter.
At kærlighed ikke er nok, er for mange en smertefuld erkendelse. Det kræver en bevidst indsats at skabe et godt, varmt og kærligt parforhold. Det er ofte nemmere sagt end gjort. Den forskellighed vi har med os fra livest rygsæk kan give gevaldige udfordringer i parforholdet. Begge er ofte ulykkelige over den følelsesmæssige afstand eller konflikter, men ved ikke, hvad der skal til for at ændre det.
Modgang, stress og jag, fokus på småbørn, for lidt næring i parforholdet, giver sig ofte til udslag i uenighed, skænderier og gensidige bebrejdelser, eller ”kold luft”.
Alvorlige hændelser kan sætte parforholdet på en svær prøve, såsom dødsfald i familie, alvorlig sygdom, utroskab, ulykker, misbrug osv.
Når samlivet er kørt fast og giver flere sorger end glæder, er der mange par, der ser skilsmisse som eneste udvej. I stedet kan det være en god idé at søge professionel hjælp i et parterapi forløb.
Eksempler på at parforholdet er i fare:
Parforholdstjek
Få timers terapi kan gøre jer endnu lykkeligere eller tilfredse. Det er ikke nødvendigt at vente med at gå i parterapi til problemerne er gået i hårdknude. Jeg har erfaring med, at selv få timers parterapi har stor effekt på et forhold, der grundlæggende fungerer godt. Parterapien hjælper til i tide at få taget hånd om de problemer, der uvægerligt kommer i et forhold.