SAMARBEJDE MED MENNEKSER MED BORDERLINE

- I ET SYSTEMISK OG NARRATIVT PERSPEKTIV

Uddannelsen kan bestilles til din organisation (evt. flere organisationer i samarbejde). 

Uddannelse i samtaletræning og håndtering af borderline-problematikker eller anden udfordrende adfærd.

12 dages efteruddannelsesforløb

At være hjælpsomme for mennesker med personlighedsforstyrrelsen borderline, kræver ofte en stor portion faglig indsigt, et varmt hjerte, is i maven, men også stor selvindsigt i forhold til egne reaktionsmønstre. Mit ønske er, at inspirere til både personlig og faglig udvikling.

Uddannelsen tager afsæt i nyere systemisk teori, herunder den mest udbredte tilgang - narrativ terapi. Uddannelsens indhold kan dels anvendes som direkte metode i en rehabiliterende tilgang til borgeren, og dels som redskab til at skabe faglig udvikling i personalegruppen.

Samtalefærdighederne, der opøves på uddannelsen, tager afsæt i samarbejdet med borgere med borderline. Men samtalefærdighederne er universelle og kan direkte overføres til samarbejdet med andre typer af borgere.

Uddannelsen tager afsæt i at inddrage borgeren og understøtte borgerens selv- og medbestemmelse for at fremme livskvalitet og selvhjulpenhed – som er på dagsordenen indenfor alle velfærdsområder disse år. Der vil endvidere blive arbejdet med inddragelse af pårørende og andre vigtige aktører i borgerens liv, som en del af løsningen i borgerens rehabiliteringsproces.

KOMPETENCEMÅL 

Uddannelsen vil give dig en teoretisk indsigt i og forståelse for personligheds-forstyrrelsen borderline. Du vil få opøvet konkrete samtalefærdigheder fra den systemiske værktøjskasse, således at du kan lave målrettede samtaler samt få feedback på din indsats (hvad virker, hvad virker ikke). Du vil lære at stille de rigtige spørgsmål, som kan hjælpe borgeren med at hjælpe sig selv, samt skabe de bedste forudsætninger for at ændring og udvikling kan finde sted. Du vil lære at konflikthåndtere. Du vil få trænet gruppesamtalen som et dialogisk værktøj til at inkludere, anerkende og aktivere alle aktørers stemmer, perspektiver, erfaringer og ressourcer.

Uddannelsen skal ses som en mulighed for at arbejde i dybden med din egen personlige udvikling i relationen til mennesker med borderline problematikker. – ”Vi kan ikke ændre andre, men vi kan ændre os selv… og herigennem sker der ofte ændringer hos den anden person eller i systemet/teamet”.

Mit udgangspunkt er, at vi aldrig må acceptere status quo, men vi skal hele tiden og på en respektfuld og anerkendende måde stille spørgsmålstegn ved rutiner og traditioner, tænke innovativt og turde tage nye initiativer. Du vil blive trænet i at give dine kollegaer sparring på opgaver og udfordringer i den daglige praksis.

De psykologiske mekanismer der er i spil: 

Erfaringer viser, at det ofte kan være svært at være behandler/støtteperson i samarbejdet med en borger med borderline personlighedsforstyrrelse. Borderlinediagnosen kan i sig selv, indgyde skræk hos selv garvede medarbejdere. Dette er ikke uden grund, men gennem viden om borderline, og gennem at arbejde med at håndtere de psykologiske mekanismer (fx devaluering, idealisering og acting-out) som borderlinestrukturen skaber, er chancerne for succes meget større. Du vil lære at intervenere mest hensigtsmæssigt, men også at arbejde med selvbeskyttelse og hindre professionel slitage.

Når man arbejder med mennesker med en borderline problematik, kan man fx se sig selv i situationer hvor:   

• Man føler sig fuldstændig fyldt op af personen og de følelser personen har.
• Man kan stå i en situation, hvor der pludselig er mange involverede, i forhold til at hjælpe.
• Man syntes man har gjort alt, men alligevel ikke nok, der bliver krævet mere og mere af en.
• Man føler afmagt, omfanget af de problemer der præsenteres, kan virke uoverskuelige.
• Personen vil ikke tale med dig mere, og du ved ikke, hvad du har gjort galt.
• Man kan opleve at der er problemer med at holde privatlivet adskilt fra arbejdet.
• Man kan bringes i tvivl i forhold til, om man er god nok til sit job.
• Man kan føle sig svigtet, da ens indsats ikke bliver værdsat.

Min forståelse af borderline er, at det ofte er mennesker der er traumeramte, og at de deraf har fået et mønster med sig til at håndtere livet med. I min optik er det mønster mulig at ændre på. Sygdomsbegrebet alene har tendens til at låse mennesker fast i èn bestemt forståelse – at det alene er den ramte, som skal ændre sig og blive ”rask”. Jeg ser det ikke som et individuelt projekt for den ramte ”at tilpasse sig” normative regler for passende adfærd. – Men som et fælles projekt i de relationer, den ramte indgår i. Identitet er efter min overbevisning ikke en fast indre størrelse, men noget der skabes i de relationer, vi indgår i. Det gir et perspektiv, hvor forandring er mulig. Medarbejdere i psykiatrien får således en vigtig rolle i at skabe vilkår hvor forandring er mulig.

Den systemiske-narrative tilgang - et (organisatorisk) paradigme/værdigrundlag

Den systemiske-narrative tilgang  er et menneskesyn, en måde at være i relationer på, en måde at møde andre mennesker på, dette både set i forhold til borgeren, kollegaer og øvrige kontekster man færdes i. Når man agerer ud fra en systemisk-narrativ referenceramme afleder det automatisk en nysgerrig og anerkendende tilgang, med accept og respekt for den andens perspektiv – hvilket i sig selv er den bedste næring til positiv udvikling og forandring. – Mennesker udvikler sig gennem anerkendelse og positiv respons. Herudover rummer den systemiske-narrative tilgang en række metoder og teknikker der understøtter dette nysgerrige og anerkendende paradigme.

Uddannelsesforløbets varighed og form: 

Uddannelsen omfatter 12 undervisningsdage, tilrettelagt som 6 x 2 dage undervisningsmoduler, som strækker sig over en periode på 1 år. Uddannelsen er suppleret med 5 dages selvstændigt arbejde i træningsgrupper, hvor du 1 dag imellem hvert modul mødes i en træningsgruppe. Her er der lejlighed til at diskutere hvordan de læste tekster kan bruges i praksis, til at træne forskellige færdigheder samt sparre med hinanden.

Alle undervisningsdage er i tidsrummet på kl. 8-15.

Honorar: for 12 undervisningsdage med op til 14 deltagere: Lokalt arrangeret uddannelse: 126.000 kr. (9.000 kr. pr. deltager v/ 14 deltagere). Prisen tillægges moms og transport. Udgifter til lokaler og forplejning er ikke medregnet i prisen.

Arbejdsmængde og parathed til en personlig udviklingsrejse: 

Det er vores tilgang at ”øvelse gør mester”. Tyngdepunktet for hvert modul vil derfor være på træning og øvelse. Med udgangspunkt i ”sager” fra deltagernes arbejdsliv vil der på forskellige måder, blive arbejdet med at omsætte teorien til praksis. Gennem obligatorisk litteratur, oplæg fra undervisere, fælles drøftelser, øvelser, interviewtræning og feedback i de forskellige metoder og teknikker, vil du få opøvet konkrete samtalefærdigheder. Du skal derfor være indstillet på at kigge på dig selv, på din egen praksis og på dine egne reaktionsmønstre.

For at sikre implementering og omsætning af kurset til praksis, forventes der at du mellem modulerne arbejder med at løse træningsopgaver i samtalefærdigheder og udarbejde mini-statusrapport på dette (ca. ½ side).

Litteratur: Du vil få litteraturliste ved tilmelding til uddannelsen. Selvom uddannelsen er orienteret imod praksis, vægtes teoridelen også, således at du får en grundlæggende teoretisk indføring i emnerne.

OBS. Deltagerne skal selv anskaffe uddannelsens grundbog: Hanne V. Moltke et al (2009): ”Systemisk coaching – En grundbog”, Dansk Psykologisk Forlag.

Den øvrige litteratur vil blive udleveret af underviser.

Uddannelsesbevis: For opnåelse af fuldt uddannelsesbevis kræves en deltagelse på min. 75 % af undervisningstiden.

INDHOLD PÅ UDDANNELSEN - HÅNDTERING AF BORDERLINE PROBLEMATIKKER

Modul 1: PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER GENERELT OG SÆRLIG VÆGTNING AF BORDERLINE PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE  

Hensigten med dette modul er at få kigget vi bagom alt ”det larm” der ofte udspiller sig i samarbejde med en borger med en borderlineproblematik. Du vil få en teoretisk indsigt i og forståelse for personlighedsforstyrrelsen borderline. De fleste mennesker med borderline handler ofte impulsivt og uoverlagt uden at tænke på konsekvenserne. Mange er lunefulde og uforudsigelige, de kan have svært ved at styre deres temperament og vrede impulser, og kommer derfor nemt i konflikt med deres omgivelser. At have følgeskab af en borderline personlighed kan derfor være svært invaliderende og belastende for personen selv, og samtidig kan det være vanskeligt for privat og fagligt netværk at vide hvad den gode hjælp er. Modulet indeholder bl.a.:

• Gensidig forventningsafklaring, personlige mål og forventninger til uddannelsen.
• Indsigt i personlighedsforstyrrelser – specielt borderline-personlighedsforstyrrelsen
• Inddelinger i personlighedsforstyrrelser.
• Dysfunktionelle skemaer (hvordan forstår vi det intrapsykiske klima).
• Adfærdsstrategier og forsvarsmekanismer (typiske adfærdsmæssige karakteristika).
• Relationsstil (typiske kendetegn i samværet med andre).
• Særlig uddybning af kendetegn ved borderline-personlighedsforstyrrelsen.
• Typiske reaktioner hos medarbejderne (positive som negative fremkaldt hos medarbejderne af den pågældendes personlighedstræk og forsvarsmekanismer).
• At håndtere psykologiske mekanismer, som devaluering, idealisering og acting-out.
• Etablering af træningsgrupper som er gennemgående hele uddannelsesforløbet.

Min undervisningsstil er hele tiden at eksemplificere begrebernes forbindelse til praksis. Teorien kobles på konkrete eksempler og kobles på øvelser, der umiddelbart kan bruges i din egen praksis. Allerede på dette modul vil der være fokus på kommunikationens betydning for samarbejde og god opgaveløsning.

Modul 2: DEN REFLEKTIVE PRAKTIKER - I MØDET MED BORDERLINE 

Hensigten med dette modul er, at du får en forståelse for idéer og tænkning bag den systemiske tilgang. På dette modul vil der blive arbejdet med både at komme om bord i det teoretiske fundament og bygge bro til den samtalefaglige praksis. Der vil såvel på dette modul som på de efterfølgende moduler, blive fokuseret på hvordan den systemiske tilgang kan være hjælpsom i forhold til at håndtere de borderlineproblematikker, der udspiller sig i relation til den enkelte i teamet eller i relation til andre aktører i borgerens liv. Modulet indeholder bl.a.:

• Autopoesis – mennesker skaber forskellig mening til det, vi ser og oplever. Der findes ingen objektiv sandhed, men i stedet mange versioner af sandheden
• Cirkulær forståelse – alting hænger sammen med alting, om relationer og forbundethed
• Post-struktualisme – identitet er formbart og skabes gennem sproget, relationer og kulturer. Opgør med tanken om et kerne-selv.
• Den ikke vidende position. Systemisk nysgerrighed. At stimulere til åbenhed og refleksion, kunsten er at stille spørgsmål der skaber refleksion og udvikling.

Modul 3: Borderline - strukturerede og målrettede samtaler & kollegial supervision 

Målrettethed er et nøglebegreb i rehabilitering. I samarbejdet med borgere med borderline personlighedsforstyrrelser kan samtalen ofte forføres til at blive ustruktureret og ukonstruktiv. På dette modul vil du få arbejdet med at omsætte de systemiske ideer og værktøjer til strukturerede og målrettede samtaleforløb. – Som kan anvendes såvel samarbejdet med borgeren, som i kollegiale sparringssituationer og kollegial supervision. Modulet vil indeholde betydningen af at kontekstafklare, idet mange samtaler løber af sporet, eller ender i ukonstruktiv ”snik snak”, fordi konteksten og forståelsesrammen er utydelig. Der vil blive sat spot på betydningen af, at stille de rigtige spørgsmål, som kan skabe ny energi og hjælper borgeren eller kollegaen med at hjælpe sig selv. Der vil blive arbejdet med Karl Tomms spørgsmålstyper, der kan invitere til refleksion og nye indfaldsvinkler. Endvidere sættes spot på vigtigheden af at få feed-back. Dette for at sikre, at du som medarbejder får evalueret din indsats og samarbejdsprocessen. – Hvordan virker det du går og gør? Modulet indeholder bl.a.:

• Kontekst og betydningen af at skabe klare og fælles kontekster. Hvad skal der foregå – hvad er vi sammen om.
• Faserne i en systemisk samtale
• Karl Tomms 4 spørgsmålstyper og refleksive processer  
• Reflekterende team og hypotesedannelse.
• Kunsten at adskille proces og indhold - at huske at der er 2 niveauer i en samtale; indhold og proces (eller kommunikation og metakommunikation).
• Procesevaluering, a la ”den måde vi taler om problemet nu, er det hjælpsomt?" 

Modul 4: Borderline – understøtte udviklingspotentiale og ansvar i eget liv + gruppesamtalen, inddragelse af alle aktører; privat og professionelt netværk 

Hensigten med modulet er, at du får indsigt i de grundlæggende forudsætninger for at skabe ændring og udvikling hos mennesker. Appressiative Inquiry (AI) (værdsættende undersøgelse, direkte oversat) er en tilgang til at arbejde med udvikling af mennesker, organisationer og samarbejde, der fokuserer på det ressourcemæssige og fremadrettede. Elementer fra den motiverende samtale vil blive inddraget (Miller & Rollnick). I samarbejdet med borgere med borderline personlighedsforstyrrelse, er der ofte mange involveret. Du vil på modulet blive præsenteret for og trænet i gruppesamtalen som et dialogisk værktøjtilat inkludere, anerkende og aktivere alle aktørers stemmer, perspektiver, erfaringer og ressourcer. Modulet indeholder bl.a.:

• 3 forudsætninger for ændring og udvikling. Fra instruktiv interaktion til tilpasse forstyrrelser.
• Appressiative Inquiry og ressourcefokuseret tilgang – som motivator og drivkraft.
• Den motiverende samtale. Motivation er et forhold mellem værdier og tro på egne evner.
• Gruppesamtalen – struktureret dialogværktøj. At koordinere alles stemmer/ erfaringer

Modul 5: KONFLIKTHÅNDTERING I FELTET OMKRING BORDERLINE 

Du vil på modul 5 blive præsenteret for - og trænet i konfliktforebyggelse og konflikthåndtering. I feltet omkring en svær borderline personlighedsforstyrrelse, vil der uværligt udspille sig en masse konflikter, dels i relationen til borgeren og dels i teamet / andre aktører omkring borgeren. Som medarbejder skal du i samarbejdet med en borger med borderline ofte forholde dig til selvdestruktiv adfærd. Formålet er, at du får øje for og derigennem arbejdet med at udvikle dit eget konflikt-reaktionsmønster. Modulet indeholder bl.a.:

• Præmisser. Ethvert menneske gør sit bedste – ud fra egne præmisser. Dvs. man handler i den givne situation ud fra de forudsætninger, erfaringer, leveregler, præmisser, værdier, håb man har med sig i rygsækken.
• Konfliktforståelse
• Borderline og hvordan de primitive forsvarsmekanismer skaber konflikter i relationen til borgeren og i teamet / familien / organisationen.
• Deltagerens personlige konfliktmønster. Egne handlemåder i konfliktfyldte situationer.
• At møde selvskadende adfærd
• Konflikthåndtering før, under og efter en tilspidset situation (hvordan forebygger man, hvordan reagerer man når man er midt i det, og hvordan følger man op bagefter).
• At blive bedre til at forebygge eller håndtere konflikter

Modul 6: EKSTERNALISERING AF (BORDERLINE) PROBLEMATIKKER OG  NYE IDENTITETSKONKLUSIONER 

En af de bærende antagelser i den narrative tilgang er, at menneskets identitet afspejler sig i vores selvfortælling. Mødet med mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse bærer ofte præg af en række negative selvberetninger, der handler om ikke at slå til, ikke at være noget værd, ikke at magte, ikke at kunne leve op til egne eller andres forventninger. I den narrative tilgang ser man ikke personen som problemet, men problemet som problemet. ”Vidner” er et stærkt redskab i arbejdet med at opdage, forstørre og forstærke positive initiativer. Du vil blive præsenteret for og trænet i særligt 3 af de narrative praksisser; bevidning, genforfattende og eksternaliserende praksisser, som kan bidrage til at skabe en mere positiv selvforståelse. Modulet indeholder bl.a.:

• Den moderne magt, sprogets og diagnosernes betydning for historiedannelse og identitet.
• Eksternaliserende samtaler, som kan være modgift til forståelsen af, at vi er identiske med vores problemer, fx borderline problematikken. Fx hvad gør man, når ”Selvdestrueren” eller ”Den indre tomhed” tager magten fra borgeren? At tale om problemet, som noget adskilt fra personens identitet, kan i sig selv svække oplevelsen af skyld, skam og selvhad mv.
• Genforfattende samtaler, sominviterer folk til at få øje på og inkludere nogle af de mere oversete, men potentielt betydningsfulde oplevelser og begivenheder, som er ”ude af trit” med deres dominerende problemfyldte og negative selvfortællinger. Herigennem skabe ny identitet.
• Bevidning,som handler om at skabe vidner til menneskers foretrukne fortællinger og selvforståelse.Vi skabes gennem de fortællinger vi selv eller andre fortæller om os.